“Når ledningsomlægningerne er afsluttet, vil der blive opsat et 2-3 m højt arbejdshegn rundt om arbejdspladsen. Det vil fortsat være muligt at åbne alle vinduer i beboelseslejlighederne, og af hensyn til lysindfald monteres der gennemsigtigt materiale i arbejdspladshegnene ved vinduerne i stueetagen. Arbejdspladshegnene berører ikke vinduerne på 1. sal og opefter.”
Så vidt ordene i ‘Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg i henhold til Lov om en Cityring’ af 2. og 3. februar 2010. Det var ved denne lejlighed at det offentlige og Metroselskabet, som man også kan se af udskriften, tilsammen mødte frem til de enkelte ejendomme i Stampesgade med intet mindre end 19 navngivne personer. En voldsom og ganske overvældende oplevelse for de fleste beboere, der fra start af følte sig overmandet af eksperter og myndigheder.
Strategien med at sikre sig en stærk forhandlingsposition ved at møde massivt op hos beboerne i de metroramte bydele, har Metroselskabet og de offentlige myndigheder i fællesskab siden benyttet sig af ved flere lejligheder. Strategien giver mindelser om fordums tider at håndtere borgere på. Tænk blot på hvordan man for et par hundrede år siden altid sørgede for at lave store trapper og store døre i rådhuse, retsbygninger og andre offentlige bygninger, for at få borgerne til at føle sig små og undselige. Eller kancellisproget, det omstændelige sprog med lange sætninger og indviklede sætningsbygninger, der især kendt fra juridiske og administrative skrivelser og som er med til at skabe en fornemmelse af umyndighed og ukyndighed hos borgeren.
Byggepladshegn i stabler i Stampesgade – virker de gennemsigtige?
Men tilbage til hegnene. For udenfor mit vindue ligger nu noget der ligner de hegn, der i første omgang skal sættes op. Umiddelbart ligner de ikke noget der er lavet af gennemsigtigt materiale.
Så nu venter jeg spændt på om lyset forsvinder eller om der er hold i udsagnet fra ekspropriationskommissionen, hvis beslutning, jf. Vejledning om fremgangsmåden ved ekspropriationer, ‘ikke kan ændres af anden myndighed’.
