katastrofer og håb – 25 års dansk arkitektur

“Det er jo en umulig opgave,” sagde Kjeld Vindum, redaktør på Arkitektur DK, da jeg traf ham minutter før han gik på scenen i Dansk Arkitektur Center for at reflektere over de seneste 25 års dansk arkitektur. Anledningen var offentliggørelsen af hvem der løb med Nykredits Arkitekturpris 2012, og forelæsningen den første i en serie af forelæsninger, der sætter fokus på de seneste års vindere af Nykredits Arkitekturpris.

Vindum skulle så at sige ‘sætte scenen’ for de kommende forelæsninger, hvor de enkelte vindere selv vil fortælle om deres arbejder. Og selvfølgelig var det en umulig opgave, Vindum havde sagt ja til. På den anden side, så var selvsamme Vindum næppe det værste bud på en arkitekt der ville kunne gennemføre kunstykket.

Vindum indledte med det nu ikonografiske billede af sprængingen af boligbebyggelsen Pruitt-Igoe i St. Louis, Ohio, USA, i april 1972. Den engelske arkitekturskribent Charles Jencks udnævnte i sin bog ‘The Language of Post-Modern Architecture’ denne begivenhed til “dagen hvor den Modernistiske arkitektur døde”.

Boligbebyggelsen Pruitt-Igoe i St. Louis, USA, før den blev jævnet med jorden. Bebyggelsen var tegnet af arkitekten Minoru Yamasaki i begyndelsen af 1950′erne. Mens Yamasakis Pruitt-Igoe altså blev sprængt i 1972, var Yamasaki selv travlt beskæftiget i New York, hvor han var arkitekten bag opførelsen af World Trade Center.

Jencks bog udkom første gang i 1977, men blev næsten årligt opdateret og genudgivet, og blev selv et omdrejningspunkt for formidlingen af de nye tanker og byggerier, der var blevet til i kølvandet på den ‘Modernistiske arkitekturs død’.

Jencks kan kaldes postmodernismens kronikør. Men andre bøger af måske større betydning var gået forud for Jencks opsamling. Vindum nævnte selv Robert Venturi, der i 1966 udgav bogen ‘Complexity and Contradiction in Architecture’ der af arkitekturkritikeren Vincent Scully, blev kaldt den vigtigste bog om at skabe arkitektur siden Le Corbusiers ‘Vers une Architecture’ fra 1923.

Det helhedssyn man havde haft på arkitektur indtil 1960’erne, duede ikke mere. Det Venturi sagde var, at mennesker nu synes at Las Vegas er meget mere interessant end Rom … “og det var jo en radikal indgang,” som Vindum lakonisk slog fast.

Venturi foreslog at man skulle droppe at postulere helheder, og kunne man ikke finde på andet skulle man bare stjæle fra arkitekturhistorien med arme og ben.

Vindum var blevet bedt om at forholde sig til de senste 25 års danske arkitektur, og netop billedet af sprængningen af Pruitt-Igoe var at finde på første side af magasinet Arkitektur i 1987. Den postmoderne arkitektur havde på det tidspunkt været på færde ude i verden i næsten et årti, men nu var den altså nået til Danmark.

De tidligste danske postmodernister søgte ofte tilflugt i den klassicistiske tradition – at stjæle fra arkitekturhistorien med arme og ben, som Venturi havde opfordret til.

Den klassicistiske tilgang spredte sig som en steppebrand i Danmark, og hele provinsen blev hurtigt fyldt med byggerier med vandrette striber i murværket og firkantede vinduer.

Igennem billeder af periodens byggerier tegnede Vindum et billede af en dansk arkitektur, der på en nærmest primitiv måde blev til en leg med formmæssige elementer, med stærkt fokus på komposition, og uendeligt meget lidt at sige om virkeligheden og samfundet i øvrigt.

Vindum strejfede både byggeriet, bybygningen og infrastrukturprojekter i sin gennemgang. Og der blev ikke lagt fingre imellem. Fields i Ørestaden i København blev udpeget som en katastrofe, og nogle af gaderummene omkring Fields som “trøstesløse og arrogante”.

Fields ifølge Vindum: “En katastrofe – trøstesløs og arrogant.”

Alene Vandkunsten blev fremhævet som en tegnestue, der tog det på sig at tale et helt andet sprog, der fra starten af befandt sig i det man i dag ynder at kalde ‘i øjenhøjde’. Alt for meget af den øvrige danske arkitektur fra 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne var præget af et fraværende, nærmest akademisk, harmonisøgende formsprog, der kun gav meget lidt igen til både sine omgivelser og til samfundet som helhed.

Men heldigvis blev det bedre, som Vindum viste i resten af sin forelæsning. Her fandt han håb i især den nyere tids mere pragmatiske tilgang, der ser stort på harmoni, men til gengæld synes at have mere at give tilbage til både sine omgivelser og til det samfund, den tidlige postmodernisme forholdt sig nærmest ignorerende overfor.

Hele Vindums forelæsning er nu tilgængelig på DACs Arkitektur TV, som du kan finde her.

Der er også stadig mulighed for at melde sig til de kommende arrangementer hvor de tidligere vindere af Nykredits Arkitekturpris går på scenen i DAC.

Læs mere om de kommende forelæsninger her.

Se flere forelæsninger af Kjeld Vindum på DAC Arkitektur TV.

Iøvrigt er der lavet en fremragende dokumentarfilm om boligbebyggelsen Pruitt-Igoe, der skildrer nogle af de mange parametre, der var medvirkende til, at Pruitt-Igoe til sidst blev sprængt i luften – og desuden rejser nogle spørgsmål omkring det sandfærdige i at bebyggelsen var mislykket.