Under brostenene, stranden … Ja, hvis man nu skal tage Ja-hatten på, så er det vel det der sker udenfor mit vindue netop nu. Metrobyggeriet skrider frem og man er netop nu i gang med at barbere det øverste lag af Stampesgade af for at blotlægge: ja stranden er det næppe, men det gamle kampråb fra Paris, maj 1968, meder sig selvfølgeligt.
Nu står entreprenørens mænd godt nok ikke uden for mit vindue og graver brostenene op for at kaste dem i hovedet på magthaverne – sådan som kampråbet egentlig lagde op til, dengang i maj 1968 i Paris. Stranden, der skulle ligge under brostenene, var vel symbolet på friheden. Her i min gade, er det der ligger under brostenene blot sand – og sand, der er på vej væk for at gøre plads til en metrostation.
Men synet foran mit vindue, som jeg desperat forsøger at gøre til noget mere positivt end den dumren og de rystelser gravkoens larvefødder frembringer dagligt netop nu, får mig til at række ud efter en af de fremmeste bøger om nogle af de diskussioner og eksperimenter, tiden der i ’68 gav anledning til: situationisternes lege og forsøg på at knytte teori og praksis sammen i et levet liv.
‘The Beach Beneath the Street’ af McKenzie Wark udkom i 2011 og er en indsigtsfuld og indlevet – og rigtig godt skrevet – fortælling om situationisterne i Paris i 1960′erne.
Og ja, midt i al denne konsensus og regelrethed og politiske korrekthed er det værd at ihukomme de tossede franskmænd, der greb til skovlen, gravede brosten op, og søgte efter stranden, der midt i Paris i maj 1968.
Det var vel egentlig blot det jeg tænkte på, da jeg tog billedet af stranden under brostenene i Stampesgade.
