Peter Cook tegning på DAC udstillingen Drawing by Drawing

En super veloplagt Sir Peter Cook og en propfyldt sal på Dansk Arkitektur Center fælles om en reflekterende tur ind i arkitekturtegningens univers – en helt almindelig tirsdag aften blev forvandlet til en skøn, skøn en af slagsen.

Han er gået hen og blevet 76 år gammel, Sir Peter Cook, men det lod han sig ikke mærke af, da han kastede sig ud i en inspirerende rejse ind i tegningens univers. Hvad er det kreative øjeblik? Hvornår er det, at stregen lever, fladen vibrerer, tegningen rejser sig ud fra papiret og ind i os – hvornår opstår det fantastiske? Det var det, Peter Cook var på sporet af i sin forelæsning.

Real is only halfway there - Peter Cook fortæller om det kreative øjeblik

Han sagde forlods, at svar skulle vi ikke forvente. For os der har forladt den akademiske verden for nogle år siden, var det som en rejse tilbage til det aller bedste af det, man fik lov at opleve, mens man studerede. Det var hverken hver dag eller hvert år, man kom ud for den slags – men man stødte dog alligevel med jævne mellemrum på den slags pædagoger og ‘rejseførere’, der åbnede ens øjne og sind for arkitekturens vidunderlige verden. Og de var oftest ikke interesserede i svar – men i at undersøge, stille spørgsmål, at undre sig. Det vi alt for ofte glemmer ude i den såkaldte virkelighed.

“Pas på pedanten, der blot vil at alt er tegnet ‘korrekt’” sagde Peter Cook undervejs til den stille sal, der beredvilligt lod sig føre med ind i tegningens univers. For pedanten går galt i byen – tegningen handler om at skabe og skaberiet, der finder mange måder at udtrykke sig på, er alt andet end skabet. Det er en søgen, en undersøgen, en evig jagt på det kreative øjeblik, der får arkitektur til at vibrere og minde os om, at det er en kunstart – arkitekturen.

Der var fuldt hus til Peter Cook på DAC

“Cultures pull, drawings push” stod der på en af Peter Cooks første slides – det var denne gensidighed mellem kultur og tegning, hvor den ene føder den anden, den anden former den første, i en evig gensidigt udfordrende dans. Og så var der smukke tegninger, mærkelige tegninger, sjove tegninger præsenteret og ømt og veltalende eksponeret i det smukke engelsk, kun en englænder taler. Med tid til at dvæle ved både tegninger og ord.

Peter Cook på DAC - med vores gamle professor, Dalibor Vesely, på et af sine første slides

At Peter Cook indledte med et billede af en af vores egne helte, tjekken Dalibor Vesely, der flygtede til England i 1968, og der rumsterede på både University of Essex, AA i London, og til sidst, på University of Cambridge, hvor min kone og jeg havde lejlighed til at studere hos ham tilbage i midten af 1990′erne, gjorde kun denne eftermiddag på DAC til en endnu større oplevelse.

Tak til DAC og ikke mindst til Annette Brunsvig Sørensen, der har sat udstillingen Drawing by Drawing op. Gå ind og se de. Den er god.

I am off to Vienna again. Taking part in “original – neu” – a new dialogue forum on urban issues created by the Vienna Tourist Board.

The vicemayor of Vienna, Maria Vassilakou, and the Vienna Tourist Board director, Norbert Kettner, will lead the discussion. I am the one and only foreign person invited. Together with 20 local experts, we will discuss the urban aesthetics of Vienna.

We have all been asked to bring with us, not a lecture, but two posters in A2 size, describing „so soll es nicht sein“ (‘this is the way it should not be’), and „so soll es sein“ (‘this is the way it should be’).

Here are my two posters:

I am looking forward to interesting and engaging discussions with my Viennese friends.

H+ Den Tolerante By - Strategi- og planlægningskonkurrence i Helsingborg vundet af Schønherr og ADEPT i 2009

Så har jeg fået nyt job. Jeg starter som leder af planlægning hos Schønherr med første arbejdsdag på mandag den 5. december.

Schønherr har arbejdet med planlægning igennem en tid men har ønsket at udvikle området endnu mere. Det er bl.a. det jeg skal bidrage til som ny leder af planlægning.

Schønherr beskæftiger sig med landskabsarkitektur, infrastruktur og planlægning og beskæftiger godt 45 medarbejdere fordelt på afdelinger i Aarhus og København.

Schønherr blev grundlagt i 1984 af Torben Schønherr, og ejes i dag af Torben og to partnere, Nina Jensen og Rikke Juul Gram.

Læs mere om Schønherr her.

Byens Øjne fortsætter som blog og her vil jeg fortsætte med at skrive om de ting, der optager mig hvad enten det er om arkitektur, byer eller planlægning. Der vil sikkert også komme lidt om hvad vi går og laver hos Schønherr

Welcome to the English version of this post

H+ Den Tolerante By - Strategi- og planlægningskonkurrence i Helsingborg vundet af Schønherr og ADEPT i 2009

I have a new job. Starting from Monday December 5 I will be Head of Planning at Schønherr.

Schønherr have worked with planning for some time but want to develop this service even more, and this is what I will be contributing to.

Schønherr works with landscape architecture, infrastructure and then planning and have a staff of about 45 in two offices, Aarhus and Copenhagen.

Vienna Museumsquartier

byens øjne has been invited back to Vienna. I first went in October to speak at a conference on the urban age. Now I have been invited back to be the ‘critical eyes’ in a discussion about urban space. The discussion will involve vice-mayor of Vienna, Maria Vassilakou, and director of WienTourismus, Norbert Kettner.

I forlængelse af den forrige blog post om det privatiserede offentlige rum, jeg oplevede i London for nyligt, er her en film, der sætter fokus på hele udfordringen.

Welcome to the English version of this post

As a follow up to my recent adventures with privatized public spaces in London, is here a film, that takes aloof at this urban challenge.

Private public property

Så skete det igen: vi blev vist bort fra et byrum, hvor vi stod og tog billeder, fordi det viste sig, at det var et privat offentligt byrum – og en af restriktionerne var bl.a. at man ikke måtte tage billeder. Det skete i London og det er sket for os før i London. Det findes sikkert mange steder, men der foregår et eller andet i London på denne front, der er udover det sædvanlig.

Vi kender ikke lovgivningen, men selvfølgelig bliver det interessant at finde ud af i hvilket omfang det faktisk er muligt at forbyde f.eks. fotografering i det offentlige rum. Det må vi undersøge.

Vagten var lidt stram og bøs, som det vist hedder – om det er en politik, sikkerhedsfirmaet kører fordi der faktisk ikke rigtig findes egentlige muligheder for at gribe ind, eller om det blot var vagtens eget tilskud til at lidt underligt job – det ved jeg ikke. Og han virkede ikke som én man skulle diskutere med, når alt kom til alt.

The private public space we were expelled from - there is no barrier whatsoever separating the street, the sidewalk and the public space, that turned out to be private.

Welcome to the English version of this post

Then it happened again: we got shown away from a public space, where we were photographing, because it turned out that this public space in fact was a private space. One restriction being, that you were not allowed to take pictures. It took place in London, and it has happened to us before in London. It probably can and does take place in loads of places in the world, but even so, London seems to be on the forefront of this phenomenon.

We do not know the legal statutes, that guide this, but we need to investigate to what extent it actually is possible to prohibit people from taking pictures when in public space.

The guard was quite strict and hostile. If this is a policy developed by the security company he works for, because there may in actuality not be a way for them to enforce these restrictions, or if it was the guards own invention to spike up his everyday job, I don’t know. And her did not seem to be someone you would want to discuss this with.

I det senest nummer af Arkitekten (#10-2011) har jeg en artikel i om konkurrencen om Stationsområdet i Carlsberg Byen. Konkurrencen blev afviklet som en såkaldt ‘proceskonkurrence’ og jeg har interviewet bygherre, arkitekt og en forsker om forløbet.

Nedenfor kan du se en længere udgave af interviewet med arkitekten, Thomas Scheel, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der var del af det vindende team – der i øvrigt bestod af Christensen & Co, Effekt, Cobe og Nord Arkitekter.

Giv filmen lov til at loade helt (sæt den på pause imens), så afspilles den bedre.

Artiklen i Arkitekten #10-2011 kan du læse her:

Just What Is It That Makes Today's Homes So Different, So Appealing?, the collage made by Richard Hamilton for This Is Tomorrow in 1956. Photograph: Tate Images

Richard Hamilton, den engelske kunstner, der anses for en af pop-artens fædre, døde i sidste uge i en alder af 89 år. En af hans mest berømte værker er billedet ovenfor, der indgik i den skelsættende This Is Tomorrow udstilling i London i 1956. Her samledes kunstnere, musikere, grafiske designere og arkitekter om at skldre den nye verden, man så vokse frem, og som JG Ballard i filmen nedenfor kalder ‘the consumer culture’.

Læs nekrologen i The Guardian.

Welcome to the English version of this post

Richard Hamilton, father of pop-art, died last week at the age of 89. One of his most celebrated workds is shown above, and was part of the decisive exhibition This Is Tomorrow in London in 1956. In it artists, musicians, graphic designers and architects painted a portrait of the new world, they saw emerge, and which JG Ballard in the film below calls ‘the consumer culture’.

Read the obituary in The Guardian.

Rachel Whitereads Holocaust Memorial on the Judenplatz in Vienna

On October 12, 2011, byens øjne – office for urban quality, will be speaking about urban space in Vienna at the Wiener Tourismuskonferenz 2011 – The Urban Age.

I en kronik i dagbladet Jyllands Posten den 12. september foreslår cand.mag. Birgitte Bundesen Svarre (BBS), at en kommende regering opretter et Byministerium.

BBS skriver, at det er i byerne ”at Danmarks borgere møder konsekvenserne af de store udfordringer i hverdagen – støj, forurening, arbejdsløshed, mangel på et sted at bo til en rimelig pris”.

Men er det indlysende, at et ministerium, der tager navn efter lokaliteten, hvor dramaet udspiller sig, er det rette greb til at håndtere de udfordringer, der skaber dramaet?

Sympatisk som det lyder, med et Byministerium, så tror jeg hverken det er det rette, eller at det er tilstrækkeligt ambitiøst, blot at foreslå endnu et ministerium oprettet.

I 2001 lukkede den første Fogh Rasmussen regering det daværende By- og Boligministerium, der havde eksisteret siden 1947. Jeg mistede ved den lejlighed mit job i selvsamme ministerium og skrev harmdirrende læserbreve til den nye regering. Lige lidt hjalp det og godt det samme.

I sine sidste år blev By- og Boligministeriet et letvægtsministerium. Lidt forsøgs- og udviklingsmidler, lidt byfornyelse og meget, meget lidt lovgivningsansvar. Jeg husker, at vi hver gang vi (ministeren) fik en god idé, var nødt til at løbe Kulturministeriet og Miljøministeriet på dørene, for at høre om de havde midler og ville være med. Og af de to var og er det ret beset kun Miljøministeriet, der har ansvar for lovgivning af en substantiel størrelse.

Så mit råd til en ny regering er, opret færre, ikke flere ministerier.

Al erfaring viser, at nye ministerier mest er til glæde for nye ministre – ikke for egentlig gennembrud, nytænkning eller innovation. Se blot på det, der i 2001 blev kaldt for ’Fremtidsministeriet’ – Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling – der af Mandag Morgen allerede tilbage i 2005 blev dømt ’druknet i jura’ og som i dag mest huskes for Penkowa sagen.

Eller hvad med Ligestillingsministeriet, der blev oprettet i 1999 – og for øvrigt til en begyndelse blev tvangsanbragt hos by- og boligministeren. Er det i årene siden da, at der er sket de mest afgørende gennembrud for ligestillingen? Eller er det ikke netop i årene siden da gået helt i stå med ligestillingen – lønstatistikker og opgørelser over kvinder i bestyrelser for C20 virksomheder, der ofte bruges som pejlemærke for ligestillingen, er set fra kvindernes synsvinkel bestemt ikke blevet forbedret siden oprettelsen af Ligestillingsministeriet.

Et Byministerium vil lide samme skæbne.

Forestillingen om, som BBS skriver, at ”et byministerium kan være en national platform, der kan adressere en lang række problemstillinger, der kan få ministerier til at arbejde sammen på tværs” er urealistisk. Al erfaring viser, at der alene er ét ministerium, der kan få andre ministerier til at arbejde sammen, og det er Statsministeriet.

Med andre ord: et ministerium er i første omgang alene en garanti for, at der kommer en minister og en ministerbil mere på vejene. Ikke at der sker noget gennemgribende.

Mit råd til en ny regering er: lav færre, men mere handlekraftige ministerier.

For det første fordi nye ministerier kun får adgang til almisser hvad angår lovgivning og ressourcer. Al erfaring viser, at lovgivningsansvar er vanskeligt at flytte rundt med, og endnu vanskeligere at parcellere i mindre lodder. Hvorfor skulle det være anderledes, når en rød blok træder til, end når en blå blok træder til (hvis nu det er sådan et valg ender på torsdag). Så derfor: Why even bother!

Giv endeligt alle ministerier nye navne – det gør ikke spor. Men giv dem navne, der peger fremad, og ikke blot indad mod sig selv. Og giv ministerierne ansvar for reelle dele af finansloven, reel og substantiel lovgivning, og nytænk endelig også departementernes strukturer. Alt det flytter noget og giver muligheder.

Jeg ser for mig Transportministeriet og Klima- og Energiministeriet afgå ved døden og genopstå som et nyt, og stærkere, og mere helhedstænkende Mobilitetsministerium.

Jeg ser for mig Klima- og Energiministeriet og Miljøministeriet afgå ved døden og genopstå som et nyt, og stærkere, og mere helhedstænkende Bæredygtighedsministerium.

Og jeg ser for mig Økonomi- og Erhvervsministeriet, Videnskabs-, Teknologi-, og Udviklingsministeriet og Klima- og Energiministeriet (ja for tredje gang i denne remse, fordi netop det ministerium blev oprettet ved at man tog almisser fra alle de andre) afgå ved døden og genopstå som et nyt, og stærkere, og mere helhedstænkende Fremtidsministerium.

(Det kan godt være, det ikke er de helt rigtige navne og det kan bestemt også godt være, at der er andre steder man også godt kunne forestille sig lidt justeringer – men ’you get the picture!’).

Udenfor falder til gengæld ikke det opdrag den nye statsminister skal give det nye Mobilitetsministerium, det nye Bæredygtighedsministerium og det nye Fremtidsministerium:

i fællesskab at skabe de politiske, lovgivningsmæssige og ressourcemæssige rammer for, at Danmark kan gå forrest hvad angår at skabe de mest levende, trygge, bæredygtige og sunde byer i verden – som vi så oven i købet kan sælge viden om til resten af verden.

For at sikre at dette får regeringens absolutte opmærksomhed, skal de tre ministerier indgå i en ny regerings centrale koordineringsudvalg.

Det er her ansvaret for byerne skal placeres. Og det er her samarbejdet med kommunerne om byernes udvikling skal tage sit udgangspunkt.

Godt valg.